Metode og kilde

Statistikken er baseret på afgiftsgruppestatistikken for alkoholholdige drikke, som udarbejdes af Toldfunktionen i Aalborg. De videreleverer deres data til Skattestyrelsen i Nuuk. Herfra, efter en omregning og viderebehandling, modtager Grønlands Statistik det endelige dataudtræk til viderebearbejdning med henblik på offentliggørelse. Ved beregning af den årlige alkoholtilførsel pr. person over 14 år, er der anvendt middeltal for befolkningen på baggrund af statusopgørelser fra befolkningsstatistikken, som skaffes internt i Grønlands Statistik.

 

Mængden af ren alkohol er beregnet på basis af den samlede volumen anført i afgiftsgruppestatistikken1. Materialet begrænser sig til importen af afgiftspligtige alkoholholdige drikke samt produktion foretaget af hjemmehørende virksomheder, hvorfor toldfrit salg i lufthavne, forsyninger til skibe med udenlandsk destination mv. ikke er inkluderet. Denne begrænsning er i overensstemmelse med metoden, der anvendes i de øvrige nordiske lande. Der kan forekomme korrektioner i tal fra tidligere publikationer.

 

Statistikken følger internationale retningslinjer og er i denne opgørelse opdelt på øl, vin og spiritus. Disse er defineret efter procentvolumen alkohol:

 

Øl:              Under 9,09 procentvolumen

Vin:            9,10 – 15,09 procentvolumen

Hedvin:       15,10 – 35,09 procentvolumen

Spiritus:      Over 35,10 procentvolumen

 

Mængden af alkoholholdige drikke er omregnet til liter ren alkohol ved, at de enkelte afgiftsgrupper er blevet tildelt vægte for alkoholindhold. Vægtene er baseret på gennemsnitsberegninger for de enkelte afgiftsgrupper, jf. oversigt 1. Det skal her præciseres, at alkoholtypen Øl også indeholder de såkaldte alcopops eller alkoholsodavand, som er det seneste hit inden for drikkevarer til unge.

 

Oversigt 1. Vægte

Alkoholtype

Undergruppe

Procentvolumen

Vægt

Afgiftsgruppe

Afgift i kroner

Øl

Letøl

1,21-3,09

2,15

11

3,19

 

 

3,10-4,09

3,595

12

6,95

 

Pilsner

4,10-5,09

4,595

13

18,45

 

Luksusøl

5,10-7,09

6,095

14

25,84

 

 

7,10-9,09

8,095

15

37,04

Vin

Bordvin

9,10-11,09

10,095

16

47

 

 

11,10-13,09

12,095

17

54

 

 

13,10-15,09

14,095

18

75

 

Hedvin

15,10-18,09

16,595

19

92,47

 

 

18,10-22,09

20,095

20

118,6

 

 

22,10-26,09

24,095

21*

150,12

 

 

26,10-30,09

28,095

22*

184,26

 

 

30,10-35,09

32,595

23*

224,46

Spiritus

Spiritus

35,10-45,09

40,095

24

289,21

 

 

45,10-60,09

52,595

25

396,77

 

 

60,10 -100,00

80,05

26

472,97

* Disse tre grupper bliver af Skattestyrelsen defineret som hørende under spiritus. Her defineres de som hedvin.

 

 

1 Liter ren alkohol = Liter alkoholdige drikke x vægt/100. For vægte, se oversigt 1.